Indkaldelse til generalforsamling 2024
INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING
Onsdag den 6. marts 2024 kl. 19.00, afholder Boldklubben Friheden sin ordinære generalforsamling i klubhusets kantine, Hvidovre Enghavevej 6.
Stemmeberettiget er alle medlemmer, der har været medlem i mindst 3 måneder før generalforsamlingen og ikke er i kontingentrestance. Børn og unge kan, fra de er fyldt 16 år, selv stemme på generalforsamlingen. Stemmeretten for medlemmer under 16 år udøves af en forælder/værge. Passive medlemmer skal dog have været medlem i mindst 6 måneder.
Forslag der ønskes behandlet under punkt 4 på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før generalforsamlingens afholdelse, i skriftlig udformning og med forslagsstillerens navn, adresse og underskrift. Der gøres opmærksom på, at der kun kan stemmes om rettidigt indkomne forslag. Endvidere kan der kun stemmes ved fremmøde
VEL MØDT