Copenhagen Cup 2026
Tak for en uforglemmelig Copenhagen Cup 2026!
Pinsen 2026 bød på premieren på Copenhagen Cup – et brag af en international breddeturnering på Avedøre Stadion! Over 90 hold, 1.800 unge spillere og gæster fra 7 forskellige lande (blandt andet England, Holland og Spanien) skabte en fantastisk kulisse fyldt med fodboldglæde, fairplay og nye venskaber.
❤️
TUSIND TAK TIL JERNHOLDET AF FRIVILLIGE!
Et gigantisk arrangement som dette kan kun lade sig gøre takket være den enestående opbakning fra forældre, trænere og frivillige i Boldklubben Friheden, Hvidovre IF og Rosenhøj Boldklub. I har løftet alt fra indkvartering på skolerne og baneklargøring til madtelte og åbningsshow – I er fantastiske!
Højdepunkter fra premieredagene:
16 aktive baner på Avedøre Stadion med kampe fra morgen til aften.
Uddeling af pokaler og medaljer og stærkt internationalt samvær på tværs af kulturer.
Flot lokal opbakning fra Hvidovre Kommune og det samlede erhvervsliv.
Vi ses i 2027!
Succesen i 2026 har vist, hvad vi kan opnå, når klubberne i Hvidovre slår kræfterne sammen. Vi glæder os allerede til at tage imod spillere og frivillige igen til Copenhagen Cup i Pinsen 2027!
